Golfe-Juan

Startside   Le Luxembourg Stranden Golfe-Juan Kontakt

 

Golfe-Juan - Sydfrankrig

Oplysninger om Golfe-Juan:  www.vallauris-golfe-juan.com/

          Vejret lige nu:  www.meteofrance.com/

 

Golfe-Juan.....

Mellem Cannes og Nice finder du denne perle ved den Franske Riviera.
 

Ferie billeder    Ferie billeder   Ferie billeder

  • Byen som ikke er ødelagt af turisme er lille, charmerende og typisk sydfransk med dagligvareforretninger, gode og billige restauranter. Alt er åbent hele året. Den internationale atmosfære møder man i Golfe-Juan ved den nye, store og meget besøgte lystbådehavn, med mange restauranter og caféer. I den tilstødende park er der en stor friluftsscene med vandet som kulisse. Her spilles der sommeren igennem teater, og koncerter - både klassisk og jazz. 

  • Langs strandpromenaden kan man gå til Juan-les-Pins, der er sammenvokset med den gamle og interessante by Antibes. Juan-les-Pins er ungdommens by med utallige restauranter, barer, caféer og diskoteker. Det er absolut et af de mest livlige steder på hele Côte d'Azur. 

  • I den modsatte retning - mod vest - er der 5-6 km. til det mere mondæne Cannes med de elegante forretninger. Hovedgaden "La Croisette" er vel nok verdens smukkeste og mest internationale strandpromenade. 

  • Fra Golfe-Juan er der inden for en radius af få kilometer også adgang til adskillige golfbaner, tennisanlæg og vandreture i det smukke bagland. 

  • Lejligheden er centralt beliggende, der er busstop 2 minutter væk med forbindelse til både Cannes og Nice flere gange i timen. Fra stationen i Golfe Juan er der lokaltoge til Cannes 3-4 minutter, Nice 20 minutter og Monaco. Lufthavnsbussen kører direkte til lejligheden, så en bil er absolut ingen nødvendighed under opholdet i Golfe Juan.

 

Udflugtsmuligheder: 

 

Mulighederne inden for en afstand af blot 20-30 km er utallige - for eksempel: 

 

  • Antibes: med det idylliske gamle kvarter med markedshal, flot lystbådehavn og det berømte Picasso museum samt Marineland med oplevelser for børnene. 

  • Vallauris: Over bjerget bag Golfe Juan (en halv times spadser tur eller bus)  - med de mange keramikforretninger og endnu et spændende Picasso-museum.                                                     Der er skønne gåture i omegnen. 

  • Biot: med Léger-museet , adskillige glaspusterier. 

  • St. Paul: måske den mest idylliske af alle kunstbyer beliggende i bjergene og med en fantastisk udsigt. Udenfor bymurene ligger Fondation Maight museer (Frankrigs svar på Louisiana) 

  • Vence: Middelalderby med Matisse kapel (Mange danskere bor fast i Vence) 

  • Grasse: med flere parfumefabrikker, hvor der er rundvisning og salg. 

  • Nice: En smuk by med en interessant gammel bydel. Den smukke strandpromenade "Promenade des Anglais", og det moderne kunstmuseum, Chagall og Matisse museemne, som er de mest besøgsværdige blandt mange museer. 

 

Langs Rivieraen ... fra Cannes

fra Politikens "Turen går til Sydfrankrig" 

 

  • "Man kan komme hurtigt til Nice ad motorvejen, men det er unægtelig mere spændende at følge kystvejen med dens pragtvillaer, eksotiske haver og anlæg. Man kommer først til Golfe-Juan, hvor et mondænt publikum holder til. Det var her, Napoleon gik i land 18 l 5 på vej fra Elba til Paris. Man kører ad kystvejen (ikke N7), til Juan-les Pins, som er et af Rivieraens fineste badesteder". " "Lidt inde i landet ( sammenhængende med Golfe-Juan) ligger Vallauris, som Picasso gjorde berømt, da han nogle år arbejdede på stedet og fremstillede og dekorerede flere tusinde lervarer. Der er stadig mange fine pottemager-værksteder, og i hovedgaden er der næsten kun butikker med pottemager-arbejder for enhver smag. På Place de la Liberation findes et Picasso museum . 

  • Antibes (70.000 indbyggere) er Rivieraens 3.største by. Helt ud til vandet ligger den gamle bydel og borgen Château Grimaldi, hvor der nu er museum med en betydelig samling af Picasso's malerier, skitser og keramik. I Antibes findes også et Marineland med daglige opvisninger af springende og dansende delfiner samt spækhuggere. Det er Europas største marineshow. I den gamle bydel er der et labyrint af smalle gyder, hvor man får et godt indtryk af det sydlandske liv. 

  • Halvøen Cap d'Antibes byder på den absolutte modsætning. Her er skønhed og rigdom forenet. Naturen leverer det skønne, med skønne haver og udsigten over bugten mod syd og så langt som til de sneklædte alpetinder bag Nice mod nordøst."

Til toppen